Hvor tit skal elværktøj efterses?

Eftersyn og lovgivningOpdateret 29. september 202612 min læsning

Kort svar

Fabrikantens anvisning bestemmer. Har fabrikanten ikke angivet noget, skal der efterses mindst hver 12. måned. De 12 måneder kan fraviges, hvis jeres brug af maskinen tilsiger noget andet, og så er det jer, der fastsætter intervallet. Vil I fravige fabrikantens eget interval, skal det efter BFA Industris vejledning ske i samarbejde med fabrikanten eller hvile på en dokumenteret risikovurdering.

Har nogen sagt et halvt år til jer, kommer det fra en regel, der blev ophævet 1. juli 2019. Den sagde desuden højst to måneder for almindeligt håndværktøj. Halvåret gjaldt kun dobbeltisoleret værktøj.

Hvis nogen har sagt seks måneder

Kravet om eftersyn hver anden eller hver sjette måned lå aldrig hos Arbejdstilsynet. Det lå i stærkstrømsbekendtgørelsen under Elektricitetsrådet, som en note til punkt 621.2:

“For transportable motordrevne og elektromagnetisk drevne håndværktøjer, der benyttes jævnligt, anses ovenstående bestemmelse i almindelighed kun for opfyldt, dersom værktøjet med højst 2 måneders mellemrum (for dobbeltisolerede værktøjers vedkommende dog 6 måneder), og i øvrigt når det viser tegn på en fejl, underkastes eftersyn af en sagkyndig eller instrueret person […] Under ugunstige omstændigheder kan hyppigere eftersyn være påkrævet.”

To måneder var udgangspunktet. De seks måneder, alle husker, var undtagelsen for dobbeltisolerede maskiner, og fordi det meste moderne håndværktøj er dobbeltisoleret, blev undtagelsen til det, branchen oplevede som reglen.

DatoHvad der skete
1. juli 2001Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 træder i kraft. Højst 2 måneder, dobbeltisoleret 6 måneder
1. juli 2017Den nye elsikkerhedsbekendtgørelse træder i kraft. Toårig overgangsperiode starter
30. juni 2019Sidste dag, hvor den gamle bekendtgørelse kunne følges
1. juli 2019Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 ophæves. 2- og 6-måneders-reglen findes ikke længere
Juli 2019 til juni 2022Der står intet tal om eftersyn af elektrisk håndværktøj nogen steder i dansk ret
1. juli 2022BEK 428 træder i kraft. § 25 indfører de 12 måneder som bagstopper
Vi har gennemgået alle ni ændringsbekendtgørelser til Arbejdstilsynets gamle BEK 1109 fra 1992 (BEK 670/1995, 832/1998, 727/2004, 1420/2008, 1527/2010, 1095/2011, 407/2012, 445/2013 og 500/2018). Ingen af dem indfører en generel eftersynsfrist. Det tiende dokument på retsinformations liste er BEK 428 fra 2022, som ophævede BEK 1109 og indførte de 12 måneder. De 12 måneder er yngre end afskaffelsen af de 2 og 6 måneder.

Der gik altså tre år, hvor der ikke stod et eneste tal i loven. Det forklarer en del af den forvirring, der stadig ligger på nettet.

Sådan lyder reglen i dag

Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 25:

“Eftersyn skal foretages af en sagkyndig person. Eftersyn skal gennemføres efter fabrikantens anvisninger eller på anden ligeså forsvarlig måde. Såfremt fabrikanten ikke har angivet et eftersynsinterval, skal der gennemføres et eftersyn mindst hver 12. måned, medmindre anvendelsen af det tekniske hjælpemiddel tilsiger noget andet. Krav om eftersyn og til eftersynets gennemførelse, herunder fastlæggelse af eftersynsinterval, kan dog være underlagt særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet.”

Sætningen er bygget i fire led, og rækkefølgen betyder noget. Særregler slår alt. Derefter fabrikantens anvisning. Derefter de 12 måneder, som kun gælder, når fabrikanten ikke har sagt noget. Og til sidst forbeholdet: intervallet kan sættes anderledes, hvis anvendelsen tilsiger det. Bekendtgørelsen skriver “noget andet”, ikke “kortere”. BFA Industri nævner begge veje for elværktøj: kortere ved meget brug eller ekstraordinært slid, længere når værktøjet anvendes meget sjældent.

Bemærk hvad der ikke står. Der står ikke, at 12 måneder er nok. Der står, at 12 måneder er det, man falder tilbage på, når der ikke er andet at gå efter. En slagboremaskine, der bruges dagligt til nedrivning, og en skruemaskine, der ligger i en skuffe, ender begge på 12 måneder, hvis I læser § 25 som et fast tal.

Sådan fastsætter I intervallet

BFA Industris vejledning “Lovpligtige eftersyn”, som Arbejdstilsynet har haft til gennemsyn, opstiller fire trin. De er den mest brugbare fremgangsmåde, der findes på dansk:

  1. Er der særregler? Findes der særlige krav til netop den type udstyr, går de forud for alt andet. Hovedeftersyn og 10-års eftersyn er eksempler. For almindeligt elværktøj er der ingen særregler.
  2. Hvad siger fabrikanten? BFA skriver, at fabrikantens forskrifter normalt skal følges, fordi fabrikanten “har den bedste indsigt i holdbarheden af det leverede hjælpemiddel” og har lavet risikovurderingen i forbindelse med CE-mærkningen.
  3. Hvad siger jeres egne erfaringer? Her er den vigtige sætning: “Dette kan eksempelvis ske, hvis man bruger hjælpemidlet væsentlig mere eller væsentlig mindre, end fabrikanten har forudsat.” Sætter I intervallet lavere end fabrikanten, skal det ske i samarbejde med fabrikanten eller hvile på en dokumenteret risikovurdering.
  4. Ellers hver 12. måned. Bagstopperen.

BFA skriver desuden, at industriens parter anbefaler eftersyn minimum hver 12. måned, medmindre lovgivningen eller fabrikanten anviser hyppigere.

Hvad der trækker intervallet ned

Bekendtgørelsen nævner selv to ting. § 24 gælder hjælpemidler, “som udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelser, som kan forårsage farlige situationer”. Og § 26 kræver et særligt eftersyn ved en sagkyndig, inden en maskine tages i brug igen, hvis den har været udsat for specielle forhold, som kan have forringet sikkerheden. Bekendtgørelsen nævner ændringer, uheld, naturbegivenheder og længere tids stilstand som eksempler, og betingelsen om forringet sikkerhed er det, der afgør, om bestemmelsen gælder.

Den gamle stærkstrømsbekendtgørelse havde en tilsvarende regel, der er værd at kende, selvom den er ophævet: “Under ugunstige omstændigheder kan hyppigere eftersyn være påkrævet.” Tanken er den samme som i § 25’s sidste forbehold.

Et forbehold, vi skylder at være tydelige om: vi har ikke kunnet finde en dansk kilde med reel hjemmel, der opregner fugt, støv eller slagbelastning som konkrete skærpende faktorer for elværktøj. Den slags lister cirkulerer, men vi kunne ikke belægge dem. Det, der står i reglerne, er de bredere formuleringer ovenfor, og det er dem, I skal begrunde jer i.

Et eksempel på en inddeling

Det følgende er ikke et lovkrav og heller ikke en brancheanbefaling. Det er en måde at omsætte § 25 til noget, man kan skrive i et system, og I skal tilpasse den til jeres eget grej og jeres egne erfaringer.

GruppeEksempelOvervejelse
Fabrikanten har angivet et intervalMaskiner med serviceinterval i brugsanvisningenFølg det. Det er trin 2 og går forud for de 12 måneder
Hårdt dagligt brugNedrivningshammer, vinkelsliber på pladsenKortere end 12 måneder, hvis jeres erfaring siger det. Skriv begrundelsen ned
Almindeligt brugSkruemaskiner og boremaskiner i servicebilen12 måneder, hvis fabrikanten intet siger
Sjældent brugtVærkstedsudstyr, der bruges få gange om året12 måneder, eller længere hvis I kan begrunde det. BFA nævner længere interval, når værktøjet anvendes meget sjældent. Førbrugskontrollen bærer mere her, fordi der går længe mellem hver gang
Uanset gruppe gælder førbrugskontrollen. BFA skriver, at brugeren skal efterse hjælpemidlet efter brugsanvisningen inden ibrugtagning, og at der skal reageres straks, hvis der findes en fejl.

Hvem må lave eftersynet?

Tre krav gælder samtidig, og de overses tit, når en virksomhed beslutter at klare eftersynene selv.

§ 25 kræver en sagkyndig person. Bekendtgørelsens § 4, stk. 7 definerer det som en, der har “det nødvendige faglige kendskab samt eventuel uddannelse til at kunne gennemføre den pågældende kontrol” og kendskab til, hvordan eftersynet gennemføres forsvarligt.

§ 22, stk. 2 kræver, at den ansatte er specielt udpeget til opgaven og har modtaget oplæring og instruktion. Og § 20, stk. 2 skærper det: oplæringen skal være “særlig fyldestgørende og specifik” for netop den gruppe.

BFA Industri tilføjer en pointe, der er værd at læse to gange:

“Det er vigtigt at understrege, at man er sagkyndig i forhold til et konkret teknisk hjælpemiddel. Man kan altså godt være sagkyndig til eftersyn af nogle porttyper, men ikke andre. Man kan ligeledes være sagkyndig ved eftersyn af stiger, men ikke i forhold til elektrisk håndværktøj.”

De skriver samtidig, at virksomhedens egne ansatte i mange tilfælde vil kunne opfylde kravene. Begge dele er rigtige. Sagkyndighed er ikke en titel, man har eller ikke har, den knytter sig til den enkelte udstyrstype.

Den anden lov, der også gælder

Elværktøj er omfattet af elsikkerhedslovgivningen ved siden af arbejdsmiljøreglerne. Det er Sikkerhedsstyrelsens område, og det er en selvstændig pligt. Bekendtgørelse nr. 1082 af 12. juli 2016, § 80:

“Ved tilslutning af elektrisk materiel til en elektrisk installation skal virksomheder eller personer, der anvender elektrisk materiel erhvervsmæssigt, sikre, at det elektriske materiel er vedligeholdt, så det ikke udgør en fare for personer, husdyr eller ejendom i følgende situationer: 1) Ved udførelse af arbejde hos andre end virksomheden eller personen selv. 2) Ved udlejning af elektrisk materiel.”

Det er den bestemmelse, der afløste den gamle 2- og 6-måneders-note, og den indeholder intet tal. Til gengæld rammer den lige ned i en håndværksvirksomheds hverdag: den udløses, når I arbejder ude hos kunden, og når I lejer værktøj ud.

Hvad I skal kunne vise

§ 27 siger, at resultaterne skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige for Arbejdstilsynet. Og for jer er sidste punktum det vigtigste:

“Hvis det pågældende tekniske hjælpemiddel anvendes på skiftende arbejdssteder, skal dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn være let tilgængelig på arbejdspladsen.”

Om selve begrundelsen for et valgt interval: vi har ikke kunnet finde en bestemmelse, der udtrykkeligt giver Arbejdstilsynet ret til at kræve den fremvist. Det, der udtrykkeligt er nævnt, er eftersynsresultaterne. Men BFA’s trin 3 forudsætter en dokumenteret risikovurdering, hvis I går under fabrikantens interval, og en nedskrevet begrundelse koster ingenting at have liggende. Se også hvilke felter et udstyrsregister skal have.

Det, der cirkulerer derude

Den 29. september 2026 gennemgik vi de ni danske sider, der lå øverst på søgningen “hvor tit skal elværktøj efterses”. Ingen af dem citerer en paragraf i den gældende bekendtgørelse, og ingen af dem forklarer, hvordan § 25 er bygget op.

  • En kursusudbyder fremstiller stadig 2- og 6-måneders-reglen som gældende ret.
  • En softwareleverandør henviser til bekendtgørelse nr. 1109 fra 1992, som blev afløst i 2022, og til en AT-vejledning, der efter Arbejdstilsynets egen oversigt handler om løft, træk og skub.
  • Flere sider overfører begrebet “hovedeftersyn” til elværktøj. Bekendtgørelsen knytter hovedeftersyn til presser, selvkørende hjælpemidler og løfteudstyr, ikke til håndværktøj.

Vi peger ikke fingre. Feltet er rodet, fordi reglen har flyttet sig tre gange på fem år og har ligget hos to forskellige myndigheder. Men bygger I jeres eftersynsplan på en side, der stadig siger seks måneder, bygger I på noget, der blev ophævet for syv år siden.

Hvor kajoule passer ind

Intervallet sættes pr. enhed i kajoule, ikke pr. virksomhed, og det er den funktion, § 25 reelt kræver. En nedrivningshammer kan stå til seks måneder, mens skruemaskinerne står til tolv, og feltet til begrundelsen ligger på enheden, så den kan findes igen om to år. Påmindelsen kommer af sig selv, eftersynet laves i appen, og næste dato sættes automatisk ud fra jeres eget interval. Historikken bliver på enheden, og QR-koden gør, at den kan slås op ved maskinen på pladsen.

Værktøjsstyring starter på 0 kr. på Basis, og pakkerne åbner for flere funktioner opad. Hvilke funktioner der følger med hvilken pakke, står på prissiden. Plus koster 299 kr./md. op til 300 enheder, Premium 999 kr./md. op til 1.000. Over 250 brugere er minimumspakken Premium, uanset hvor lidt grej I har. Prøveperioden er 30 dage med alle funktioner.

Det her er kajoule ikke

Vi udfører ikke eftersynene og kan ikke stille en sagkyndig til rådighed. Har I brug for, at nogen også udfører selve eftersynet, findes den mulighed hos værktøjsproducenternes egne serviceordninger og hos el- og maskinværksteder, og flere af dem sælger netop den del som en ydelse. Vi kan heller ikke fortælle jer, hvilket interval jeres maskiner skal have. Det er en vurdering, I skal lave ud fra fabrikantens anvisning og jeres egen brug, og ansvaret for den ligger hos arbejdsgiveren. Vi holder styr på, hvad I besluttede, hvornår det sidst blev gjort, hvem der gjorde det, og hvornår det næste falder.

Ofte stillede spørgsmål

Er kravet et halvt år eller et år?
Ingen af delene som et fast tal. Fabrikantens anvisning kommer først. Har fabrikanten ikke angivet noget, er kravet mindst hver 12. måned, og det kan sættes anderledes, kortere eller længere, hvis jeres brug tilsiger det. Halvårsreglen gjaldt dobbeltisoleret værktøj og blev ophævet 1. juli 2019.

Hvor finder jeg fabrikantens interval?
I brugsanvisningen. Bekendtgørelsens § 16, stk. 5 kræver i øvrigt, at brugsanvisningen er let tilgængelig i umiddelbar nærhed af hjælpemidlet, så den bør være til at finde. Vi har ikke kunnet verificere konkrete serviceintervaller hos Bosch, Makita, Hilti og de øvrige, så tjek jeres egne manualer frem for en liste på nettet.

Kan vores egen værkfører lave eftersynet?
Ofte ja. Han skal være sagkyndig i forhold til netop elektrisk håndværktøj, være specielt udpeget til opgaven og have fået fyldestgørende oplæring. BFA skriver direkte, at virksomhedens egne ansatte i mange tilfælde kan opfylde kravene.

Skal alt elværktøj efterses?
§ 24 retter sig mod hjælpemidler, der udsættes for påvirkninger, som kan medføre beskadigelser og farlige situationer. Elværktøj på en byggeplads er i den kategori. Hvor grænsen går nedad, er en vurdering, og bekendtgørelsen sætter ikke en beløbs- eller typegrænse.

Hvad gør vi, hvis vi finder en fejl?
BFA er utvetydig: “Konstateres der fejl eller skader på et teknisk hjælpemiddel, må det ikke anvendes, men skal straks tages ud og repareres eller kasseres.” Det er også derfor, registret skal kunne sætte en enhed ude af drift og ikke kun notere en dato.

Kilder