Skal maskinen have en journal, og må den være digital?

Eftersyn og lovgivning·Opdateret 29. september 2026·11 min læsning

Hvilke maskiner er omfattet

Der er to selvstændige hjemler i bekendtgørelse nr. 428 fra 2022, og de rammer hver sin slags løft.

§ 64, personløft. Kravet gælder “ethvert mekanisk drevet teknisk hjælpemiddel, der anvendes til løft af personer”. Der er ingen vægtgrænse og ingen undtagelser. Journalen “skal opbevares på eller i nærheden af hjælpemidlet”.

§ 72, frithængende byrder. Her er der fire tilfælde, og det tredje er det, de fleste overser:

“1) Fast opstillede elektrotaljer med størst tilladte arbejdsbelastning på over 1000 kg. 2) Fast opstillede mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder med størst tilladte arbejdsbelastning på over 300 kg, bortset fra elektrotaljer […] 3) Alle mekanisk drevne tekniske hjælpemidler, herunder elektrotaljer, til løft af frithængende byrder, der bruges på skiftende opstillingssteder. 4) Alle mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder, der anvendes til personløft.”

Nummer 3 har ingen kapacitetsgrænse. En lille flytbar eltalje, der følger med fra plads til plads, er omfattet, selvom den ikke kan løfte 300 kg. Er taljen håndbetjent, er den derimod ikke omfattet, for hele § 72 gælder kun mekanisk drevne hjælpemidler.

Kriteriet er funktionelt, ikke en liste over maskintyper: hænger byrden frit under løftepunktet? Det er derfor en kranarm udløser journal, mens gafler ikke gør. Vær opmærksom på, at flere danske sider afgrænser kravet til “bygge- og anlægsplads”. Den formulering står ikke i bekendtgørelsen, og den udelader det fast opstillede udstyr i nummer 1 og 2.

Et punkt, vi ikke kan afgøre: en teleskoplæsser, der monteres med kranarm og dermed løfter frithængende. Den er ikke behandlet i nogen af de kilder, vi har gennemgået, og vi vil ikke gætte. Spørg jeres leverandør eller Arbejdstilsynet, hvis det er jeres situation.

Hvad skal der stå i journalen

Listen er kortere, end de fleste sider påstår. § 65 for personløft, med samme tre punkter i § 72, stk. 3 for frithængende byrder:

1. Dokumentation for undersøgelse af stabilitet og belastningsprøver. Prøvelasten er efter § 63 150 % af den størst tilladte arbejdsbelastning ved personløft, dog mindst 100 kg over den, og efter § 71, stk. 2 125 % ved frithængende byrder. Begge steder gælder tallet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Ved personløft skal den, der foretager prøven, efter § 62 udstede en attest, som skal opbevares i journalen. Ved frithængende byrder kræver § 71, stk. 4 kun, at den sagkyndige udsteder attest, og bestemmelsen siger ikke, at den skal ligge i journalen. Til gengæld kræver § 72, stk. 3, nr. 1 dokumentation for de statiske belastningsprøver i journalen.
2. Resultater af eftersyn, herunder eftersynsrapporter. For byggepladselevatorer også resultater af opstillingskontrol. For frithængende byrder også 10-års eftersynsrapporter.
3. Oplysninger om reparationer og udskiftninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

De længere lister, der cirkulerer, med felter som ejerens navn, maskinens fabrikationsnummer og førerens underskrift, står ikke i bekendtgørelsen. De er ikke forkerte at have med, de er bare ikke et lovkrav.

Må journalen være digital?

Det her er det spørgsmål, folk faktisk stiller, og svaret kræver, at man skelner mellem tre ting.

Bekendtgørelsen siger det ikke. Vi har gennemsøgt hele BEK 428. Ordet “elektronisk” optræder præcis én gang, og det handler om hydrauliske, pneumatiske og elektriske komponenter i en maskine. Ordene “digital”, “papir” og “edb” optræder slet ikke. Bekendtgørelsen stiller et tilgængelighedskrav, ikke et formkrav.

Arbejdstilsynet har skrevet det ordret. I AT-vejledning 2.3.2 om anvendelse af løfteudstyr, 3. juni 2024, stod der:

“Som arbejdsgiver skal du sikre, at journalen opbevares på eller i nærheden af løfteudstyret. Journalen kan være elektronisk, hvis der er adgang til den, der hvor løfteudstyret anvendes. Både du og dine ansatte samt reparatører, arbejdsmiljøkoordinatorer og Arbejdstilsynet skal have mulighed for at se journalen på arbejdsstedet.”

AT-vejledning 2.3.1 om anvendelse af lifte, samme dato, skrev det samme om lifte i afsnit 8.6: “Journalen kan være elektronisk, hvis der er adgang til den, der hvor liften er opstillet.”

Men de vejledninger gælder ikke længere. Begge bortfaldt 15. december 2025, og der er ikke kommet en erstatning. Vi har søgt på Arbejdstilsynets aktuelle sider om tekniske hjælpemidler. Siden om vedligeholdelse nævner journaler som et af de steder, eftersyn skal dokumenteres, men ordet elektronisk optræder ikke, og ingen af siderne siger noget om journalens form.

Så hvor efterlader det jer? Bekendtgørelsen kræver, at journalen er “på eller i nærheden af” maskinen ved personløft, og “let tilgængelig for personer, der anvender det tekniske hjælpemiddel” ved frithængende byrder. Begge dele kan opfyldes digitalt, hvis dokumentationen rent faktisk kan åbnes på pladsen. Der er intet grundlag for at sige, at en digital journal er ulovlig. Men det er en slutning fra tilgængelighedskravet, ikke et citat fra en gældende regel, og det skal I kende forskel på, hvis nogen spørger.

Der er ét forbehold, vi skylder jer. BFA Industris vejledning om lovpligtige eftersyn, som Arbejdstilsynet har haft til gennemsyn, skriver på side 26: “Vær opmærksom på, at der ved visse løfteudstyr uden frithængende byrde, der anvendes til personløft, er krav om skriftlig journal.” Vi læser skriftlig som modsætning til mundtlig og ikke som et krav om papir, og bekendtgørelsen bruger slet ikke ordet. Men formuleringen står der i en vejledning, Arbejdstilsynet har gennemset, og I skal kende den, hvis nogen henviser til den.

Betingelsen i den bortfaldne vejledning er stadig den bedste rettesnor, der findes: adgang på selve arbejdsstedet, og fem grupper skal kunne se den. Arbejdsgiveren, de ansatte, reparatørerne, arbejdsmiljøkoordinatoren og Arbejdstilsynet. Kan jeres løsning det, opfylder den kravet, uanset hvad journalen er lavet af. Kræver den, at nogen ringer til kontoret, gør den ikke.

Hvem fører journalen, og hvad sker der ved udlejning

For personløft er det reguleret. § 64, stk. 2:

“Journalen skal føres af ejeren. Hvis hjælpemidlet er udlejet eller på anden måde overdraget en anden til brug, skal journalen videreføres af brugervirksomheden.”

Bestemmelsen siger to ting. Journalen føres af ejeren, og brugervirksomheden viderefører den, mens hjælpemidlet er udlejet. Ordlyden fritager altså ikke ejeren, mens I har liften. AT-vejledning 2.3.1 var udtrykkelig om det, før den bortfaldt: “Hvis du har lejet en lift, er det fortsat ejerens ansvar, at journalen bliver ført, og I skal derfor aftale, hvordan det skal foregå. Det kan fx fremgå af kontrakten.” Få det skrevet ned med udlejeren, før liften kommer på pladsen.

For frithængende byrder står der ingenting. § 72 har ikke et modstykke til § 64, stk. 2, og vi har ikke kunnet finde en bestemmelse, der siger, hvem der fører journalen for en lejet kran. Vi har heller ikke fundet en regel om, at journalen skal følge maskinen ved salg, selvom det er den almindelige praksis. Begge dele står som uafklarede, og vi skriver det hellere end at opfinde et svar.

Hvor længe skal den gemmes?

Der er ikke noget årstal i bekendtgørelsen. § 27 siger “en passende periode”, og Arbejdstilsynet skriver på deres egen side, at dokumentationen skal gemmes så længe, det er relevant, og for visse hjælpemidler i hele deres levetid. De bortfaldne vejledninger var mere konkrete og sagde hele levetiden for journalpligtigt udstyr.

For en maskine med 10-års eftersyn er levetiden reelt svaret. Uden historikken kan næste sagkyndige ikke se, hvad der er sket med maskinen siden sidst, og 10-års eftersynet regnes fra fremstillingsåret.

Hvad der ellers står derude

Den 29. september 2026 gennemgik vi syv danske sider om emnet. Vi navngiver dem ikke. På de sider, vi læste, var der ingen, der nævner, at AT-vejledningerne er bortfaldet, ingen citerer §§ 64, 65 eller 72 ordret, og ingen behandler forskellen mellem § 64’s “på eller i nærheden af” og § 72’s “let tilgængelig”, hvilket er dér, det digitale spørgsmål afgøres.

To leverandørsider bygger deres fremstilling på en bekendtgørelse, der blev ophævet i 2022. En universitetsside beskriver et anmeldelseskrav, som ikke findes i den gældende bekendtgørelse. En branchehåndbog skriver rigtigt, at journalen kan være elektronisk, og nævner en QR-kode ved maskinen som eksempel, men uden kildehenvisning, og den samme side afgrænser journalkravet forkert.

Det er ikke ond vilje. Reglerne blev samlet i 2022, vejledningerne bortfaldt i 2025, og ingen har opdateret siden. Men det er værd at vide, hvis I bygger jeres praksis på en side, der ser autoritativ ud.

Hvor kajoule passer ind

Ofte stillede spørgsmål

Skal min gaffeltruck have journal?
Nej, ikke efter journalbestemmelserne, fordi byrden ikke hænger frit. Den skal stadig have hovedeftersyn mindst hver 12. måned, og resultatet skal registreres og være tilgængeligt.

Vi lejer en lift i tre uger. Hvem fører journalen?
I viderefører den, mens I har liften, jf. § 64, stk. 2. Ejeren er stadig den, der fører journalen efter bestemmelsens første punktum, og den bortfaldne AT-vejledning 2.3.1 anbefalede at skrive ind i kontrakten, hvem der gør hvad. Bed om journalen ved leveringen, og aflever den med det, I har tilføjet.

Må journalen ligge i en app?
Bekendtgørelsen stiller ikke krav om papir, den kræver tilgængelighed på stedet. Arbejdstilsynet har skrevet, at journalen kan være elektronisk, men det stod i vejledninger, der bortfaldt 15. december 2025 og ikke er erstattet. Vi kender ikke til et aktuelt skriftligt svar fra myndigheden.

Hvor længe skal journalen gemmes?
Bekendtgørelsen siger “en passende periode” uden et årstal. For journalpligtigt løfteudstyr peger både Arbejdstilsynets egen formulering og de bortfaldne vejledninger på hele udstyrets levetid.

Er journal og eftersyn det samme?
Nej. Eftersyn skal laves på næsten alt teknisk udstyr, og resultatet skal registreres. Journal er et skærpet krav, der kun gælder personløft og frithængende byrder, og som også skal rumme belastningsprøver og reparationer.

Kilder

• Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler. §§ 27, 40, 58, 61-65, 67, 70-73. Status gældende pr. 29. september 2026.
• Arbejdstilsynet: AT-vejledning 2.3.1 om anvendelse af lifte, VEJ nr. 9352 af 3. juni 2024, afsnit 8.6 om journal, hvorfra citatet om lifte er hentet, og AT-vejledning 2.3.2 om anvendelse af løfteudstyr, VEJ nr. 9353 af 3. juni 2024, journalafsnittet, hvorfra den citerede blokstekst er hentet ordret. Begge bortfaldet 15. december 2025 ved SKR nr. 10233 og ikke erstattet.
• Arbejdstilsynet: Vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler. Hentet 5. oktober 2026. Siden nævner journaler som opbevaringssted for eftersynsdokumentation, men siger intet om elektronisk form.
• BFA Industri: Lovpligtige eftersyn, udgivet oktober 2024, side 26 om skriftlig journal. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, jf. kolofonen side 2. Hentet 5. oktober 2026.
• BFA Bygge & Anlæg: håndbogsafsnittet om løfte- og hejseredskaber. Hentet 29. september 2026.
• Egen gennemgang af syv danske sider om maskinjournal, foretaget 29. september 2026. Vi navngiver ikke siderne.