Lovpligtigt eftersyn af værktøj og materiel: intervaller, ansvar og dokumentation

Eftersyn og lovgivning·Opdateret 18. september 2026·7 min læsning

Tekniske hjælpemidler skal efterses efter fabrikantens anvisning, og mindst hver 12. måned. Eftersynet skal udføres af en sagkyndig, og resultatet skal registreres og kunne fremvises, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi. Reglerne står i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 428 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Men “mindst hver 12. måned” er kun udgangspunktet. Nogle typer udstyr har kortere intervaller, nogle kræver en journal, og nogle skal have et hovedeftersyn, hvor udstyret skal afprøves og eventuelt skilles ad. Oversigten nedenfor dækker det udstyr, en håndværks- eller entreprenørvirksomhed typisk har stående.

Eftersynsintervaller: samlet oversigt

Vigtigt forbehold om intervallerne: 12 måneder er et minimum, ikke en facitliste. Fabrikantens anvisning går forud, og hvis erfaring eller brugsmønster taler for hyppigere eftersyn, skal intervallet kortes ned. Et bor, der bruges dagligt i støv og fugt på en byggeplads, skal ses efter oftere end et, der står i et skab.

Hvad er forskellen på eftersyn og hovedeftersyn?

Ved hovedeftersyn forstås et eftersyn, der også indbefatter afprøvning og om nødvendigt adskillelse af hjælpemidlet. Det er altså mere end et visuelt tjek. Kravet om hovedeftersyn gælder løfteudstyr, mobile selvkørende tekniske hjælpemidler, presser til bearbejdning af metal og trykbærende udstyr. De specifikke krav til både indhold og den sagkyndiges kompetencer står i bekendtgørelse 428, kapitel 4, 5 og 6.

Ved almindeligt eftersyn er der ikke krav om afprøvning eller adskillelse. Det dækker blandt andet stiger, stilladser, porte, pallereoler og faldsikringsudstyr.

10-års eftersyn

Mekanisk drevet løfteudstyr til frithængende byrder, der anvendes udendørs og har en maksimal tilladelig belastning over 1.000 kg, skal senest når det er 10 år gammelt, regnet fra fremstillingsåret, gennemgå et 10-års eftersyn af en sagkyndig. Derefter mindst hvert 10. år. Udstyr fast monteret på indregistrerede last- og varebiler med en maksimal belastning på 8 tonsmeter eller derunder er undtaget.

Hvem er “sagkyndig”?

Bekendtgørelsen bruger ordet sagkyndig uden at udpege en bestemt uddannelse. I praksis er en sagkyndig en person med tilstrækkelig viden om netop den type udstyr. Det er ofte fabrikanten, leverandøren eller et serviceværksted, men det kan også være en medarbejder med den rette oplæring og erfaring. For trykbærende udstyr er kravet skarpere: her skal virksomheden være akkrediteret af DANAK.

Til faldsikringsudstyr taler reglerne om en kompetent person eller en person anvist af producenten. Reparation af faldsikringsudstyr må kun foretages af leverandøren eller en kompetent person anvist af fabrikanten.

Hvad skal du kunne fremvise ved et tilsyn?

Resultatet af eftersyn skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængeligt for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet stiller ikke krav om et bestemt format, og dokumentationen må gerne være digital.

Dokumentationen skal i praksis kunne svare på fire spørgsmål:

• Hvilket udstyr er efterset, identificeret entydigt og ikke som “en stige”
• Hvornår eftersynet blev foretaget, og hvornår det næste falder
• Hvem der foretog det, og med hvilken baggrund
• Hvad resultatet var, inklusive fejl og udbedringer

“En passende periode” afhænger af udstyret. For opstillingskontrol af en byggeelevator er en passende periode minimum indtil næste opstilling. For anlæg, herunder trykbærende anlæg med journalkrav, er det udstyrets levetid.

Journalkravet

For løfteudstyr med frithængende byrde er der et decideret krav om journal. Samme gælder løfteudstyr uden frithængende byrde, når det bruges til personløft. En journal er mere end en dato: den er udstyrets samlede historik, og den skal følge udstyret.

Hvis eftersynet finder fejl

Findes der fejl, skal de udbedres inden udstyret tages i brug igen, og det er virksomhedens ansvar at sikre, at det ikke bliver brugt i mellemtiden. Aflåsning af hovedafbryder kombineret med skiltning er den mest anvendte metode. For stiger og elektrisk håndværktøj er det ofte nemmere simpelt at låse tingene inde.

Kan fejlen ikke afhjælpes, skal udstyret kasseres. Sker det ikke med det samme, skal det sikres, at det ikke kan tages i brug: tilledninger klippes af, stiger saves i stykker. Et defekt stykke udstyr, der bliver stående “til senere”, er en almindelig årsag til ulykkessager.

Sådan sætter du eftersyn i system

Eftersyn bliver sjældent overskredet af uvilje. Det sker, fordi intervallerne ligger i hovedet på én person, og fordi udstyret flytter sig mellem biler, pladser og medarbejdere. Tre ting gør forskellen:

1. Entydig identifikation på hvert stykke udstyr. Et unikt ID, fysisk på grejet. Uden det kan du ikke koble en eftersynsrapport til et bestemt stykke udstyr, og så er dokumentationen i praksis værdiløs ved et tilsyn.
2. Eftersynsintervallet registreret pr. stykke udstyr, ikke pr. kategori. Fabrikantens anvisning går forud for de 12 måneder, og den varierer.
3. En påmindelse, der rammer en person. En kalenderaftale hos den materielansvarlige er nok. En liste uden en ejer bliver ikke fulgt.

Hvordan kajoule løser det

Om kajoule: kajoule er en platform til værktøjsstyring, GPS-tracking og dokumentation af eftersyn. Til eftersyn registrerer du udstyret med et label og et unikt ID, foretager eftersynet direkte i appen, og kajoule sætter automatisk næste dato ud fra det interval, I har sat på netop det stykke udstyr. Der ligger en fuld historik pr. enhed, og der kommer automatiske påmindelser, når tiden nærmer sig. I dag kører der løbende eftersyn på over 8.000 enheder i kajoule.

Værktøjsstyring starter på 0 kr. Eftersynsfunktionen ligger i platformen, og der er 30 dages gratis prøveperiode med alle funktioner. Se priser eller opret en gratis prøve.

Hvad kajoule ikke er: det er ikke et ordrestyringssystem, og det erstatter ikke Minuba, Apacta eller lignende. kajoule holder styr på udstyret; ordrestyringen holder styr på sagerne. De fleste af vores kunder bruger begge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal stiger efterses?

Mindst hver 12. måned, efter fabrikantens anvisning, og eftersynet skal udføres af en sagkyndig.

Hvor ofte skal stilladser efterses?

Mindst hver 12. måned af en sagkyndig. For stilladser gælder derudover et krav om skiltning af seneste eftersyn, så det kan ses på selve stilladset.

Skal dokumentationen være på papir?

Nej. Dokumentationen kan føres digitalt eller på papir. Kravet er, at resultatet registreres, opbevares i en passende periode og kan fremvises for Arbejdstilsynet.

Må vi selv foretage eftersynet?

Ja, hvis den person, der gør det, er sagkyndig for netop den type udstyr, altså har tilstrækkelig viden og oplæring. For trykbærende udstyr skal virksomheden dog være akkrediteret af DANAK, og reparation af faldsikringsudstyr må kun foretages af leverandøren eller en person anvist af fabrikanten.

Hvad sker der, hvis vi ikke kan fremvise dokumentation?

Arbejdstilsynet kan til enhver tid kræve dokumentationen. Kan den ikke fremvises, kan det udløse påbud eller bøde. Dokumentationen bliver typisk efterspurgt ved nærved-hændelser, ulykker og almindeligt tilsyn.

Gælder de samme regler i Sverige og Norge?

Nej. Sverige reguleres af Arbetsmiljöverket (AFS 2023:11 og AFS 2023:9) og skelner mellem daglig tillsyn, periodisk kontroll og besiktning ved akkrediteret organ. Norge reguleres af Arbeidstilsynet efter forskrift om utførelse av arbeid kapitel 13 om sakkyndig kontroll, hvor dokumentationen desuden skal følge udstyret ved ejerskifte. Reglerne i denne artikel gælder Danmark.

Kilder

• Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler (BEK nr. 428)
• Arbejdstilsynet: Vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler
• BFA Industri: Lovpligtige eftersyn: maskiner, værktøjer og tekniske hjælpemidler (oktober 2024)

Denne artikel er en generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Der kan være forhold i din virksomhed, der gør, at I bør kontakte en rådgiver eller sagkyndig.