Hvad koster det at lede efter værktøj? Sådan regner I det ud

Værktøjsstyring·Opdateret 18. september 2026·5 min læsning

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet fulgte håndværkere i over 1.000 timer på fire byggepladser og målte, at omkring 66 procent af arbejdsdagen ikke skaber værdi for kunden. Det svarer til cirka 5,5 timer om dagen. At lede efter værktøj, materialer og kolleger er blandt de poster, der tælles med. Her er regnestykket, så I kan sætte jeres egne tal ind i stedet for at gætte.

Hvad studiet faktisk måler

Undersøgelsen kommer fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og bygger på over 1.000 observationstimer. Produktiviteten varierer markant mellem fagene: VVS lå højest med omkring 50 procent, gulvlæggere lavest med omkring 18 procent.

Det vigtige forbehold: de 66 procent dækker al ikke-værdiskabende tid. Det er at vente på materialer, vente på andre håndværkere, manglende planlægning og koordinering, og at lede efter ting. Forskerne peger selv på planlægning og koordinering som den største enkeltårsag. At lede efter værktøj er altså én post blandt flere, ikke hele forklaringen.

Vær varsom med tal, der siger at værktøjsstyring fjerner 66 procent spildtid. Det gør det ikke. Regnestykket nedenfor handler kun om den del, der går med at lede efter og erstatte grej.

Regnestykket

Formlen er enkel nok til at lave i hovedet, men den skal bruge jeres egne tal for at betyde noget:

Minutter pr. mand pr. dag × antal mand × arbejdsdage × timepris ÷ 60 = kroner om året

To af tallene skal I selv sætte:

• Minutter pr. mand pr. dag. Spørg fem af jeres folk, hvor lang tid de brugte i går på at lede efter grej eller køre efter noget, der ikke var, hvor det skulle være. Tag gennemsnittet. De fleste virksomheder lander mellem 10 og 30 minutter.
• Timeprisen. Brug jeres kostpris pr. time inklusive sociale omkostninger, ikke den pris I fakturerer til. I tabellen nedenfor er der regnet med 350 kr./time som eksempel. Sæt jeres eget tal ind.

Pointen er ikke det præcise tal. Pointen er størrelsesordenen: allerede ved ti mand og tyve minutter om dagen taler vi om et sekscifret beløb om året, og det er en post, der aldrig dukker op nogen steder i regnskabet.

Den anden regning: grej I køber to gange

Spildtid er kun den ene halvdel. Den anden er udstyr, der bliver købt igen, fordi ingen ved, hvor det forrige er. Det er sværere at måle, men nemmere at genkende: to slagnøgler bliver til fire, fordi ingen kunne finde de to første, og det var hurtigere at købe nye end at lede.

Prøv den her øvelse. Tag tre typer værktøj, I køber jævnligt. Slå op, hvor mange I har købt de sidste to år, og tæl så, hvor mange I faktisk kan finde i dag. Forskellen er enten stjålet, slidt op eller forsvundet. Kan I ikke svare på, hvilken af delene det er, er det i sig selv svaret på, om I har styr på det.

Hvad der rent faktisk fjerner tiden

I rækkefølge efter hvor meget de flytter:

1. Planlægning og koordinering. Forskerne peger selv på det som den største post. Den post hører hjemme i jeres ordrestyringssystem og ikke i værktøjsregistret. Se forskellen på de to systemtyper.
2. En fast plads til tingene. Billigst af alt. Mærk opbevaringen, giv hver ting en plads, og hold den.
3. Et register over hvem der har hvad. Det fjerner spørgsmålet “hvem havde traileren sidst” og de opkald, der følger med.
4. Placering på materiel af høj værdi. GPS på skurvogne, trailere og kompressorer fjerner den forgæves køretur, som er den dyreste enkeltpost, når den rammer.

Hvor kajoule passer ind

Om kajoule: kajoule dækker punkt 3 og 4. Udstyret registreres med labels og unikt ID, udlån og aflevering sker fra mobilen, og på materiel af høj værdi kan I se placeringen på kort. I får svar på hvem der har hvad, og hvor det står, uden at ringe rundt.

Værktøjsstyring starter på 0 kr. GPS koster 850 kr. pr. enhed plus 39 kr./md i abonnement. Der er 30 dages gratis prøve med alle funktioner.

Hvad kajoule ikke er: det løser ikke punkt 1. Er jeres største spildtid manglende planlægning og koordinering mellem fagene, er et udstyrsregister ikke svaret, og så skal I bruge pengene på ordrestyring i stedet. Vær ærlig om, hvilken af posterne der er jeres.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget tid går der med at lede efter værktøj på en byggeplads?

Der findes ikke et dansk tal for netop den post alene. Studiet fra Aarhus Universitet måler omkring 66 procent af arbejdsdagen som ikke-værdiskabende og nævner det at lede efter værktøj, materialer og kolleger som en del af det, sammen med ventetid og manglende planlægning. Mål jeres eget ved at spørge fem mand, hvad de brugte i går.

Mine folk bruger for meget tid på at lede efter værktøj. Hvad gør jeg først?

Mål det i en uge, før I køber noget. Notér hvor mange minutter om dagen det reelt er, og hvad der bliver ledt efter. Er det håndværktøj i bilerne, er svaret faste pladser og et register. Er det trailere og maskiner mellem pladser, er svaret placering. Er det materialer og ventetid på andre fag, er det planlægning, og så hjælper hverken labels eller GPS.

Hvordan undgår jeg at købe nyt værktøj igen og igen?

Ved at kunne svare på, hvor det gamle er, før der bliver bestilt nyt. Det kræver et register med entydigt ID pr. enhed og en registreret ansvarlig. Uden det kan I ikke skelne mellem stjålet, slidt op og forlagt, og så bliver genkøb standardsvaret.

Kan jeg regne med de 66 procent?

Som et billede af branchen, ja, det er et stort og velbeskrevet studie. Men brug det ikke som et besparelsespotentiale for et enkelt indkøb. Størstedelen af de 66 procent ligger i planlægning, koordinering og ventetid, ikke i at lede efter værktøj.

Kilder

• Ingeniøren: Ny undersøgelse: 2/3 af håndværkernes arbejdsdag er spildtid (Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet)
• Fagbladet 3F: Nyt kæmpestudie: to tredjedele af håndværkeres arbejdsdag er spildtid

Beregningerne i tabellen er eksempler baseret på angivne forudsætninger, ikke målte tal fra jeres virksomhed. Sæt jeres egen timepris og jeres eget minuttal ind.